Populære artikler
Seneste diskussioner i forummet
Ingen data er tilgængelige
Køn og kaffe: Bridging the Gap
At styrke kvindelige landmænd kan sætte skub i den globale kaffeindustri. Hvordan kan vi få dette til at ske?
Offentliggjort Juli 20, 2023
Chandra Melo
Kaffeeksperter@The Coffee Lab
Kvinders rolle i kaffe er afgørende, men alligevel overses det ofte. Mens kvinder yder 70 % af arbejdskraften på gårde, er kun 20-30 % af kaffefarme kvindeejet. Denne modsætning fremhæver den skarpe kønsforskel i kaffe, men hvad betyder det for de samfund og lande, hvor kaffe dyrkes?
Kønsubalancen i kaffe
Kaffedyrkning og de fleste andre landbrugsmetoder er stort set mandsdomineret. Kvindeledede gårde står ofte over for udfordringer med jorderhvervelse, finansiering, social støtte og uddannelse. Alligevel står vi over for en stærk modsigelse: Kvindearbejde driver i vid udstrækning kaffefarme, mens kvinder sjældent er ejere og sjældent høster de sande frugter af deres arbejde.
Manglende adgang til kredit, uddannelse og jord satte kvindelige landmænd i en ulempe. Kønsforskellen viser sig i forskelle i udbytte og bedriftsoverskud, som fastholder en cyklus, der konstant efterlader kvindelige kaffeavlere på det bredere kaffemarked.
Mandlig dominans i kaffedyrkning er i høj grad et resultat af århundreders patriarkalske kulturer, der har holdt kvinder økonomisk og socialt afhængige af mænd. For mange kulturer i kaffebæltet ses det at eje en gård og være forsørger stadig primært som et 'mandsjob', mens kvinderne blot er arbejdere.
Selv når kvinder ejer jord (hvilket også er en udvikling fra de tider, hvor kvinder ikke kunne arve eller eje ejendom), står de over for adskillige økonomiske og sociale udfordringer, der begrænser deres potentiale. Kønsvold, mangel på beslutningskraft og manglende adgang til ressourcer er de store blokeringer i retning af en ligestilling kaffesektor.
At tackle disse udfordringer gavner ikke kun kvinderne, men også deres familier, lokalsamfund og kaffeindustrien som helhed. Talrige undersøgelser viser, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at bruge på uddannelse og ernæring til deres familier. Dette gavner hele samfundet og understreger vigtigheden af, at kvinder har adgang til produktive input såsom jord, kapital og teknisk uddannelse.
At skabe ligestilling mellem kønnene i kaffe starter med kulturelt relevante løsninger, der er specifikke for forskellige samfund. Generelle løsninger takler ikke kompleksiteten af ulighed mellem kønnene, og de bedste og mest bæredygtige løsninger vil altid være dem, der er skræddersyet til de samfund, den sigter efter at hjælpe.
Lær fra andre industrier
Selvfølgelig er kaffe ikke den eneste afgrøde, der står over for ulighed mellem kønnene, og det er bestemt ikke den eneste kontante afgrøde med dette problem. Fra kakao til te til krydderier er ulighed mellem kønnene et vedvarende problem. Nogle andre industrier har dog taget skridt til at bygge bro over kløften, og kaffesektoren kunne potentielt også implementere lignende strategier.
En sådan industri er sheasmørindustrien. Sheasmør fås fra shea nødden, og de største producenter er Nigeria, Ghana, Mali og Burkina Faso. Ligesom kaffe produceres sheasmør i det globale syd og eksporteres primært til det globale nord, især EU Selvom sheasmør ikke er perfekt, har den stadig gjort flere fremskridt med at fremme ligestilling mellem kønnene sammenlignet med kaffesektoren.
I daglig tale kaldet "kvindeguld", er produktionen af sheasmør domineret af kvinder. Høst og forarbejdning af sheanødder er arbejdskrævende, hvor kvinder går milevis og bærer tung høst. Desuden er arbejdsdelingen meget kønsopdelt, og kvinder er alene ansvarlige for at plukke og høste nødderne. Mænd i disse samfund anser dette arbejde for at ligge under dem, og derfor udføres arbejdet af kvinder, mens mændene måske ejer jorden eller træerne. Men da kvinder er størstedelen af forsyningskæden i produktionen af sheasmør, er der flere programmer og initiativer til at hjælpe dem med at overvinde systemisk diskrimination.
Fremskridt i Shea-industrien
I starten tjente kvinder meget lidt på at høste og sælge sheanødder. Desuden havde kvinder ingen kontrol over eksporten af det endelige produkt og var begrænset til at sælge små mængder, mens mænd kontrollerede eksporten og markedsføringen. I 1990'erne, da sheaeksporten accelererede, var mange kvinder i de producerende lande analfabeter og manglede adgang til kredit for at modernisere deres operationer. Som følge heraf blev nødderne solgt til mellemhandlere, som ville eksportere nødderne til videre forarbejdning. På den måde gik brorparten af overskuddet til mellemmænd og udenlandske eksportører i stedet for kvinderne, der høstede og dyrkede afgrøden.
I 1994, da forholdene i sektoren og landmandssamfund forværredes, trådte talrige organisationer til for at hjælpe, herunder UNIFEM, Centre Canadien d'étude et de coopération internationale (CECI) og Taiwans regering. Efter intensiv forskning og anmeldelser i producentlandene hjalp disse organisationer kvindegrupper med at øge deres produktion og forbinde dem direkte med eksportmarkedet. Derudover fik kvinderne også økonomisk støtte og teknisk uddannelse. Dannelsen af kooperativer og kvindeforeninger har yderligere hjulpet kvinder med at få en stemme i deres branche.
Sheaindustrien viser os, at styrkelse af kvinder gennem uddannelse, kredit og jordejerskab kan øge udbyttet, samtidig med at det hjælper samfund med at trives og udvikle sig. At skifte magtdynamik gennem finansiel viden, uddannelse og træning er et godt første skridt mod at bygge bro over kønskløften på gårde, uanset om det er shea eller kaffe.
Sipi Falls og styrkelse af ugandiske kvindelige landmænd
Omkring 80 % af Ugandas befolkning er på landet, og et stort antal er involveret i kaffeavl. Kaffe er en væsentlig bidragyder til den ugandiske økonomi og tegner sig for 20-30 % af landets årlige valutaindtjening.
Kvinder udgør den største andel af arbejdsstyrken, idet kvinder udgør 58 % af arbejdskraften under feltarbejde og 72 % af arbejdskraften under håndtering efter høst. På trods af dette kontrollerer mænd stadig forarbejdningen og markedsføringen af kaffe, og de har derfor adgang til de økonomiske fordele ved kaffe, mens kvinderne ikke har. At rette op på denne kløft er afgørende for en kaffeindustri med ligestilling mellem kønnene.
Kvinder i Uganda står over for ulige adgang til markedet på grund af ulige adgang til ressourcer såsom jord og kredit. Især jordejerskab er en stor barriere for ugandiske kvindelige landmænd. Under kulturelle normer arver kvinder typisk ikke jord eller familieejendom. Dette begrænser deres mulighed for at få adgang til lån, kontrollere produktionen og træffe beslutninger vedrørende salg og fortjeneste. På trods af regeringsindgreb har kvinder stadig begrænsede jordrettigheder på grund af samfundsnormer.
Desuden ses kaffe som en mands afgrøde. Kvinder er ofte involveret i at dyrke madafgrøder til husholdningen i stedet for at dyrke kontantafgrøder såsom kaffe. Kvinder har kontrol over produktionen af fødevareafgrøder, men har ringe eller ingen beslutningskraft, når det kommer til kontantafgrøder.
En af de vigtigste metoder til at fremme kvindelige landmænd i Uganda er at forbedre adgangen til kollektiver og kooperativer. Projekter som Sipi Falls hjælper kvinder med træning, kredit og behandling. I øjeblikket er der 2000 småbønder i Sipi Falls, som udelukkende ejes af kvinder. Kooperativer som Sipi Falls hjælper kvinder med at få en rimelig løn og en rimelig pris for deres kaffe, samtidig med at de giver dem den sociale og økonomiske støtte, de har brug for til at konkurrere på markedet.
Finansiel viden og teknisk træning har altid været kerneaktiviteter for Sipi Falls, og dette har i høj grad bemyndiget kvinderne i området til at tage ejerskab over deres jord og styre resultaterne af deres eget arbejde.
At fjerne de barrierer, der begrænser kvinders deltagelse i kaffeavl, er et mål på linje med større bæredygtighedsmål. At opnå ligestilling mellem kønnene er en global mission og et af de sytten mål under 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vedtaget af FN.
Undersøgelser viser, at udviklingsinitiativer, der retter sig mod kvinders økonomiske potentiale, har en større samlet indvirkning på samfundets levestandard, samtidig med at de øger landbrugets produktivitet. Den Internationale Kaffeorganisation forudser, at en udligning af kønskløften kan øge den globale landbrugsproduktion med 2,5-4 % - hvilket er 30 milliarder ekstra kopper kaffe om året.
At bygge bro over kønskløften gavner ikke kun kvinder, men hele samfund. At fremme ligestilling mellem kønnene i kaffeindustrien vil være et stort skridt fremad for kaffesamfund rundt om i verden.
Om forfatteren
Chandra Melo
Marketing as job, barista as passion. An authentic coffee lover, looking for the next fantastic cup of coffee that I will fall in love with. Coffee, for me, is more than a beverage. It's about community and connection - how can all the world consume the same fruit? And differently? How can we have so many different tastes? I also don't know. And because of this, I feel in love each day more for this world. Happy to share and make a change in the coffee community.
Add comment
Mere om kaffelaboratoriet
Tilmeld dig og bidrag nu