Populære artikler
Seneste diskussioner i forummet
Ingen data er tilgængelige
Hvordan EU's afskovningsfri forordning (EUDR) påvirker småbønder
EUDR kan forårsage store forstyrrelser for små og mellemstore avlere, hvordan kan dette afbødes?
Offentliggjort April 5, 2025
Nicolas Wolf
Ekspert@Era of We
Den Europæiske Unions skovrydningsfri forordning (EUDR) er et lovgivningsinitiativ designet til at bekæmpe global skovrydning ved at regulere importen af nøglevarer forbundet med skovrydning, herunder palmeolie, soja, kakao, træ og tømmer, gummi, kvæg og kaffe. Mens EUDR er velmenende og sigter mod at reducere miljøødelæggelse, er dens implikationer for småbønder i producerende lande dybtgående og udfordrende. Denne artikel undersøger de mulige virkninger af EUDR på disse landmænd og fremhæver både mulighederne og risiciene forbundet med forordningen.
Oversigt over EUDR
EUDR blev indført som en del af EU's bredere strategi til at tackle skovrydning og skovforringelse, som er væsentlige bidragydere til klimaændringer og tab af biodiversitet. Forordningen kræver, at virksomheder, der importerer visse råvarer, herunder kaffe, til EU, skal bevise, at deres forsyningskæder er fri for skovrydning og lovlige i henhold til lokale love. Dette involverer strenge due diligence-processer, herunder sporing af produkters oprindelse og verifikation af, at de ikke har bidraget til skovrydning efter en specificeret skæringsdato.
Udfordringer for små og mellemstore kaffebønder
1. Overholdelsesomkostninger og administrative byrder:
Den mest umiddelbare virkning af EUDR på småbønder er de øgede omkostninger og kompleksiteten af overholdelse. Disse landmænd, der ofte opererer med begrænsede ressourcer (mindre end 4 hektar) og minimal adgang til information, støtte og viden omkring de præcise krav i EUDR, kan have svært ved at opfylde de strenge krav i EUDR. Forordningen kræver sporbarhed og gennemsigtighed på tværs af hele forsyningskæden, hvilket nødvendiggør sofistikerede dataindsamlings- og styringssystemer. For mange småbønder kan dette betyde investering i information, lokal support og tjenester eller/og ny teknologi, hvilket kan være økonomisk uoverkommeligt.
2. Markedsadgang og -udelukkelse:
EUDR kan utilsigtet føre til udelukkelse af småbønder fra EU-markedet. I finansielt stærke nationer som Brasilien og Vietnam, hvor kaffe er en stor del af deres eksport, er producenter og multinationale selskaber bedre rustet til at opfylde EUDR's krav, takket være deres adgang til ressourcer og eksisterende infrastruktur til forsyningskædestyring. I modsætning hertil kan småbønder i mindre økonomisk opmuntrede nationer kæmpe for at levere det nødvendige system, dokumentation og bevis for overholdelse, hvilket øger vanskeligheden ved at eksportere deres produkter til EU. Dette kan resultere i et markedsskifte, hvor kun de største aktører kan konkurrere, hvilket forværrer uligheden i kaffeindustrien.
3. Reduktion i markedsdiversificering:
EUDR udgør også en risiko for at reducere diversificeringen af kaffe til EU-markedet. Da mindre og mere forskelligartede producenter har svært ved at leve op til de nye regler, kan det udvalg af kaffe, der er tilgængeligt for europæiske forbrugere, falde. Dette ville begrænse rækken af kaffeoprindelse og smagsvarianter på EU-markedet, hvilket potentielt ville mindske kaffeoplevelsens rigdom for forbrugerne. Endvidere vil koncentrationen af markedsmagt i hænderne på større producenter kunne mindske konkurrencen, hvilket kan kvæle innovation og diversitet inden for industrien.
4. Risiko for øgede råvarepriser:
En anden væsentlig bekymring er, at EUDR kan føre til højere råvarepriser i EU. De øgede overholdelsesomkostninger for landmænd og eksportører kombineret med den potentielle reduktion i udbuddet, når mindre producenter forlader markedet, kunne reducere udbuddet og drive prisen på varen op. En stigning, som småbønderne risikerer at blive udelukket fra, på grund af reguleringer. Forbrugerne i EU kan blive nødt til at bære hovedparten af disse prisstigninger, hvilket gør f.eks. kaffe – en daglig basis for mange – dyrere med reduceret variation.
Dette kan potentielt bringe yderligere ubalance i kaffeforsyningskæden og skubbe små og mellemstore avlere ud af EU-markedet.
5. Indvirkning på levebrød:
Småbøndernes levebrød kan være i betydelig fare på grund af EUDR. Landbrug er ofte den primære indkomstkilde for millioner af familier i udviklingslandene. Forordningen kan ved at pålægge yderligere omkostninger og reducere markedsadgangen true den økonomiske stabilitet i disse samfund. Hvis småbønder ikke kan tilpasse sig de nye krav, kan de blive tvunget ud af markedet, hvilket fører til øget fattigdom og social ustabilitet i landdistrikterne.
Muligheder for tilpasning og støtte
Mens udfordringerne fra EUDR er betydelige, er der også muligheder for tilpasning og støtte, som kan afbøde dens indvirkning på små og mellemstore kaffebønder.
- Kapacitetsopbygning og teknisk bistand: For at hjælpe småbønder med at overholde EUDR kunne regeringer, ngo'er og internationale organisationer tilbyde målrettede kapacitetsopbygningsprogrammer. Disse programmer vil fokusere på at uddanne landmænd om kravene i forordningen og udstyre dem med de værktøjer og den viden, der er nødvendig for at opfylde de nye standarder. Uddannelse, støtte og teknisk bistand inden for områder som supply chain management, dataindsamling og miljømæssig bæredygtighed kan vise sig at være afgørende for at hjælpe landmænd med at tilpasse sig det nye reguleringsmiljø.
- Samarbejdsmodeller og gruppecertificering: En potentiel løsning på udfordringerne med overholdelse er vedtagelsen af samarbejdsmodeller og gruppecertificeringsordninger. Ved at gå sammen i kooperativer kan små og mellemstore landmænd dele de omkostninger og ressourcer, der kræves for at opfylde EUDR's krav. Gruppecertificering gør det muligt for flere landmænd at blive certificeret under en enkelt standard, hvilket reducerer den individuelle byrde og gør overholdelse mere opnåelig. Denne tilgang letter ikke kun adgangen til EU-markedet, men fremmer også samarbejde og kollektiv handling blandt landmænd.
- Udnyttelse af teknologi: Fremskridt inden for teknologi, især inden for digitale værktøjer til sporbarhed og forsyningskædestyring, giver nye muligheder for små og mellemstore kaffebønder. Mobile applikationer, sporingsteknologi og satellitovervågning kan give overkommelige og tilgængelige løsninger til sporing og dokumentation af kaffeproduktionspraksis. Ved at anvende disse teknologier, som Era of We cloud-software, kan landmænd lettere overholde EUDR ved at lære mere om lokale supportmuligheder og få indsigt i lovgivningens forviklinger. Dette kan sikre, at deres produkter lever op til de nødvendige standarder og opnår en konkurrencefordel på det globale marked.
- Støtte fra den private sektor: Den private sektor, herunder kaffekøbere og internationale selskaber, har en afgørende rolle at spille i at støtte små og mellemstore landmænd gennem overgangen til EUDR-overholdelse. Ved at investere i bæredygtige forsyningskæder og yde finansiel og teknisk støtte kan disse virksomheder hjælpe landmænd med at opfylde reguleringskravene. Initiativer, der muliggør deltagelse, forfinansiering, langsigtede kontrakter og præmiepriser for skovrydningsfri kaffe, kunne tilskynde landmænd til at vedtage bæredygtig praksis og bevare adgangen til EU-markedet.
Konklusion
EU's afskovningsfri forordning repræsenterer et væsentligt skridt fremad i den globale kamp mod skovrydning, men den udgør også betydelige udfordringer for små og mellemstore kaffebønder. De øgede omkostninger og administrative byrder forbundet med overholdelse kan føre til markedsudelukkelse og true levebrødet for millioner af landmænd. Øget viden og lokal opbakning er de første skridt mod overholdelse af EUDR og i senere faser kan teknologiplatforme og softwaretjenester hjælpe med at spore kaffen fra oprindelsen for at sikre, at kaffen kan sælges på EU-markedet.
Ved at udelukke småbønder risikerer forordningen at reducere mangfoldigheden af kaffe, der er tilgængelig på EU-markedet, og øge priserne for forbrugerne. Men med den rette støtte og tilpasningsstrategier kan disse udfordringer afbødes. Kapacitetsopbygning, samarbejdsmodeller, teknologisk innovation og engagement i den private sektor er alle væsentlige komponenter i en holistisk tilgang til at sikre, at små og mellemstore kaffebønder kan fortsætte med at trives i lyset af nye regulatoriske krav. Ved at tackle disse udfordringer direkte kan kaffeindustrien bidrage til en mere bæredygtig og retfærdig global forsyningskæde.
Om forfatteren
Nicolas Wolf
Coffee lover and COO of Era of We
Add comment
Mere om The Innovation Lab
Tilmeld dig og bidrag nu